Kunstnerens vilkår i Norden
De nordiske kunstnerråd var samlede til seminar i Helsinki den 14. september
Præsident Tarja Halonen, som ledte den finske regering indtil i marts, men beholder titlen på livstid, indledte seminaret. Hun pegede på de nordiske landes samhørighed og fælles værdier. Vi har demokrati og åbenhed, og vi har ressourcer til kunst og kultur. I sin tale berørte hun bl.a. kreative erhverv og iværksættere, mobilitet og internationalt samarbejde, armslængde, skattelovgivning, samt kulturel dannelse og uddannelse for alle. Hun foreslog at 1% reglen (til kunst i statsligt byggeri) skulle være 2% og kunne bruges til alle kunstarter.
Formanden for Nordisk Ministerråds embedsmandskomité for kultur Åse Vøllo fra Norge gennemgik forslaget til en ny strategi for det nordiske kultursamarbejde. Strategien har 5 hovedpunkter: Det bærekraftige Norden, Det kreative Norden. Det interkulturelle Norden, Det unge Norden, Det digitale Norden. Forslaget forventes vedtaget ved ministerrådsmødet ifm. Nordisk Råds session sidst i oktober, hvor man også vil tage stilling til et forslag om en nordisk børnelitteraturpris.
Det totale budget for ministerrådets kultursamarbejde er pt. på 169 mio. DKK - heraf får Kulturkontakt Nords programmer 27,4 mio, men et dansk forslag om at skære 10% af det totale budget diskuteres p.t.
Hun afsluttede med en invitation til kunstnerorganisationerne om dialog om implementeringen af den ny strategi.
Pauli Rautiainen, en ung kunstpolitisk forsker, tog udgangspunkt i den udredning om kreativ vækst og kunstnerindtægter, som nuværende EU-parlamentariker Tarja Cronberg lavede for den finske regering1 2010. Bl.a. konstaterede han, at samtidig med at de kreative erhverv vokser økonomisk, øger indkomstforskellene mellem kunstnerne. 1/3 af kunstnerne i Finland lever under fattigdomsgrænsen.
Susin Lindblom, jurist i det svenske dramatikerforbund og som forfatter med i det svenske kunstnerråds bestyrelse, talte om ophavsrettens betydning for kultur- og kunstpolitikken. Hun pegede på ophavsrettens betydning for samfundsudviklingen og afsluttede med at formulere 2 hovedkrav til det kulturpolitiske arbejde i den kommende tid: Styrk ophavsmanden! Bevar aftalelicensen!
Herefter var der en paneldebat med deltagelse af 4 kunstnerrådsformænd: Anna Söderbäck, KLYS, Sverige, Kolbrun Halldorsdottir, BIL, Finland, Ilkka Hiemeläinen, Forum Artis og Henrik Petersen fra Dansk Kunstnerråd . I deres indledende indlæg s tidligere berørte de nogle gennemgående tendenser i de nordiske lande landes kulturpolitikker, og udfordringerne i den forbindelse for kunstnerorganisationerne i Norden. Det var bl.a. det øgede fokus på økonomi og kreative industrier, presset på armslængden, embedsmandsindflydelse og projekttænkning i kunststøttestrukturen, mere interesse for hvad kunsten kan end hvad kunsten er, samt dialogen på nordisk plan.
Debatten, hvor salen også var aktiv, drejede sig dels om det nordiske kultursamarbejde, dels om konkrete ordninger, som udstillingsvederlag og pension, samt kunstnernes relation til det politiske liv.
Seminaret blev ledet af Maria Wetterstrand, som er forhenværende talsperson for Miljøpartiet i Sverige.
Forum Artis, det finske kunstnerråd, arrangerede seminaret i samarbejde med de øvrige kunstnerråd, og med støtte fra Nordisk Kulturfond. Der var ca. et halvt hundrede deltagere, en stor del af dem kom fra det finske kulturliv, men der var også en lille snes deltagere fra kunstnerorganisationer i de andre nordiske lande.
Formanden for Nordisk Ministerråds embedsmandskomité for kultur Åse Vøllo fra Norge gennemgik forslaget til en ny strategi for det nordiske kultursamarbejde. Strategien har 5 hovedpunkter: Det bærekraftige Norden, Det kreative Norden. Det interkulturelle Norden, Det unge Norden, Det digitale Norden. Forslaget forventes vedtaget ved ministerrådsmødet ifm. Nordisk Råds session sidst i oktober, hvor man også vil tage stilling til et forslag om en nordisk børnelitteraturpris.
Det totale budget for ministerrådets kultursamarbejde er pt. på 169 mio. DKK - heraf får Kulturkontakt Nords programmer 27,4 mio, men et dansk forslag om at skære 10% af det totale budget diskuteres p.t.
Hun afsluttede med en invitation til kunstnerorganisationerne om dialog om implementeringen af den ny strategi.
Pauli Rautiainen, en ung kunstpolitisk forsker, tog udgangspunkt i den udredning om kreativ vækst og kunstnerindtægter, som nuværende EU-parlamentariker Tarja Cronberg lavede for den finske regering1 2010. Bl.a. konstaterede han, at samtidig med at de kreative erhverv vokser økonomisk, øger indkomstforskellene mellem kunstnerne. 1/3 af kunstnerne i Finland lever under fattigdomsgrænsen.
Susin Lindblom, jurist i det svenske dramatikerforbund og som forfatter med i det svenske kunstnerråds bestyrelse, talte om ophavsrettens betydning for kultur- og kunstpolitikken. Hun pegede på ophavsrettens betydning for samfundsudviklingen og afsluttede med at formulere 2 hovedkrav til det kulturpolitiske arbejde i den kommende tid: Styrk ophavsmanden! Bevar aftalelicensen!
Herefter var der en paneldebat med deltagelse af 4 kunstnerrådsformænd: Anna Söderbäck, KLYS, Sverige, Kolbrun Halldorsdottir, BIL, Finland, Ilkka Hiemeläinen, Forum Artis og Henrik Petersen fra Dansk Kunstnerråd . I deres indledende indlæg s tidligere berørte de nogle gennemgående tendenser i de nordiske lande landes kulturpolitikker, og udfordringerne i den forbindelse for kunstnerorganisationerne i Norden. Det var bl.a. det øgede fokus på økonomi og kreative industrier, presset på armslængden, embedsmandsindflydelse og projekttænkning i kunststøttestrukturen, mere interesse for hvad kunsten kan end hvad kunsten er, samt dialogen på nordisk plan.
Debatten, hvor salen også var aktiv, drejede sig dels om det nordiske kultursamarbejde, dels om konkrete ordninger, som udstillingsvederlag og pension, samt kunstnernes relation til det politiske liv.
Seminaret blev ledet af Maria Wetterstrand, som er forhenværende talsperson for Miljøpartiet i Sverige.
Forum Artis, det finske kunstnerråd, arrangerede seminaret i samarbejde med de øvrige kunstnerråd, og med støtte fra Nordisk Kulturfond. Der var ca. et halvt hundrede deltagere, en stor del af dem kom fra det finske kulturliv, men der var også en lille snes deltagere fra kunstnerorganisationer i de andre nordiske lande.
