Input til Kunststøtteudvalget
10 anbefalinger til Ministerudvalget, som p.t. undersøger behovet for en modernisering af kunststøttestrukturen.
1.
Det to-strengede kunststøttesystem med Kunstråd og Kunstfond plus to
repræsentantskaber skal bibeholdes for at sikre bredde i repræsentation samt ved udpegning til råd og fagudvalg.
Statens Kunstfond sikrer, med uddelingen af arbejdslegater, den skabende kunstner mulighed for fri kunstnerisk grundforskning i de faser af det kunstneriske arbejde, der ikke umiddelbart er forbundet med en indtægt.
Statens Kunstråd sikrer bl.a gennemførelse af konkrete projekter og er rettet mod både udøvende og skabende kunstnere samt kunst og kulturinstitutioner. De forskellige funktioner af de to strenge i kunststøttesystemet afspejles i udpegningen til repræsentantskaberne, som derfor bør opretholdes.
2.
Dialogen mellem det politiske og kunstfaglige niveau fastholdes og styrkes i repræsentantskaberne. Repræsentantskaberne er et unikt forum for mødet
mellem det kunstneriske og det politiske felt. Dialogen i repræsentantskaberne skal sikre den nødvendige udvikling af kunststøtten og kulturpolitikken.
3.
Armslængden i Statens Kunstfond og Statens Kunstråd skal opretholdes.
Armslængden sikrer at kunststøtten uddeles efter kunstfaglige kriterier og ikke efter politiske eller andre kriterier.
4.
De kunstfaglige kompetencer i hele Kunststyrelsen skal sikres en fortsat positiv udvikling ved sekretariatsbetjeningen i faglige centre af Råd og fagudvalg.
Fagcentrene skal bevares således, at alt vedrørende een kunstart behandles i dets eget center. Den uddelende kompetence skal altid ligge i de kunstfaglige udvalg.
5.
Kunststøtten skal være dækkende for de aktuelle kunstneriske praksisformer.
Der er derfor behov for et fagudvalg for tværkunstneriske kunstformer. Til
et sådant udvalg skal der udpeges kunstfaglige repræsentanter, som har
særlig indsigt i tværkunstneriske praksisformer og udtryk.
6.
Forskelligheden i de enkelte kunstneriske fags forhold skal respekteres.
De enkelte kunstarter bør fortsat være lovmæssigt og bevillingsmæssigt
afgrænsede. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at samle de mangfoldige
kunstformer i en bred rammelov. Snarere bør det revurderes om man ikke
fremover skal decentralisere og øge uafhængigheden for de enkelte
kunstområder. Både fagligt og administrativt.
7.
Kunststøtten til de enkelte kunstområder skal fortsat øremærkes fra politisk hold, således at fagudvalgenes respektive rådighedssum fastlægges i finansloven.
8.
De eksisterende habilitetsbestemmelser, som anvendes under kunstrådslov
og kunstfondslov fungerer godt, som de foreligger.
Herunder at habilitet er sikret med den nuværende regel om at ansøgninger,
hvor udvalgsmedlemmer indgår i et projekt, behandles udenfor udvalget.
Men det er en uheldig sideeffekt, at udvalgsmedlemmer har forringede
arbejds- og støttemuligheder i deres funktionsperiode. Ikke mindst gælder dette for
kunstnere, der i hele deres liv lever på free-lance basis. Dette bør løses
gennem en bedre honorering af udvalgsarbejdet.
9.
Det skal være muligt at oprette særskilte internationale udvalg for flere
kunstområder i lighed med det internationale udvalg for billedkunst.
10.
Kompetenceforholdet mellem Kunstrådet og fagudvalgene bør ændres til
fordel for fagudvalgene: Dvs. at de enkelte fagudvalg fremover gives fuld
bevillingskompetence for egne midler samt at fagudvalgene tillige gives den
endelige kompetence til at beslutte handlingsplaner på deres fagområde.
Det bør overvejes at ændre strukturen omkring Kunstrådet og udvalgene, så dette afspejles bedre.
Dansk Kunstnerråd 19. maj
Det to-strengede kunststøttesystem med Kunstråd og Kunstfond plus to
repræsentantskaber skal bibeholdes for at sikre bredde i repræsentation samt ved udpegning til råd og fagudvalg.
Statens Kunstfond sikrer, med uddelingen af arbejdslegater, den skabende kunstner mulighed for fri kunstnerisk grundforskning i de faser af det kunstneriske arbejde, der ikke umiddelbart er forbundet med en indtægt.
Statens Kunstråd sikrer bl.a gennemførelse af konkrete projekter og er rettet mod både udøvende og skabende kunstnere samt kunst og kulturinstitutioner. De forskellige funktioner af de to strenge i kunststøttesystemet afspejles i udpegningen til repræsentantskaberne, som derfor bør opretholdes.
2.
Dialogen mellem det politiske og kunstfaglige niveau fastholdes og styrkes i repræsentantskaberne. Repræsentantskaberne er et unikt forum for mødet
mellem det kunstneriske og det politiske felt. Dialogen i repræsentantskaberne skal sikre den nødvendige udvikling af kunststøtten og kulturpolitikken.
3.
Armslængden i Statens Kunstfond og Statens Kunstråd skal opretholdes.
Armslængden sikrer at kunststøtten uddeles efter kunstfaglige kriterier og ikke efter politiske eller andre kriterier.
4.
De kunstfaglige kompetencer i hele Kunststyrelsen skal sikres en fortsat positiv udvikling ved sekretariatsbetjeningen i faglige centre af Råd og fagudvalg.
Fagcentrene skal bevares således, at alt vedrørende een kunstart behandles i dets eget center. Den uddelende kompetence skal altid ligge i de kunstfaglige udvalg.
5.
Kunststøtten skal være dækkende for de aktuelle kunstneriske praksisformer.
Der er derfor behov for et fagudvalg for tværkunstneriske kunstformer. Til
et sådant udvalg skal der udpeges kunstfaglige repræsentanter, som har
særlig indsigt i tværkunstneriske praksisformer og udtryk.
6.
Forskelligheden i de enkelte kunstneriske fags forhold skal respekteres.
De enkelte kunstarter bør fortsat være lovmæssigt og bevillingsmæssigt
afgrænsede. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at samle de mangfoldige
kunstformer i en bred rammelov. Snarere bør det revurderes om man ikke
fremover skal decentralisere og øge uafhængigheden for de enkelte
kunstområder. Både fagligt og administrativt.
7.
Kunststøtten til de enkelte kunstområder skal fortsat øremærkes fra politisk hold, således at fagudvalgenes respektive rådighedssum fastlægges i finansloven.
8.
De eksisterende habilitetsbestemmelser, som anvendes under kunstrådslov
og kunstfondslov fungerer godt, som de foreligger.
Herunder at habilitet er sikret med den nuværende regel om at ansøgninger,
hvor udvalgsmedlemmer indgår i et projekt, behandles udenfor udvalget.
Men det er en uheldig sideeffekt, at udvalgsmedlemmer har forringede
arbejds- og støttemuligheder i deres funktionsperiode. Ikke mindst gælder dette for
kunstnere, der i hele deres liv lever på free-lance basis. Dette bør løses
gennem en bedre honorering af udvalgsarbejdet.
9.
Det skal være muligt at oprette særskilte internationale udvalg for flere
kunstområder i lighed med det internationale udvalg for billedkunst.
10.
Kompetenceforholdet mellem Kunstrådet og fagudvalgene bør ændres til
fordel for fagudvalgene: Dvs. at de enkelte fagudvalg fremover gives fuld
bevillingskompetence for egne midler samt at fagudvalgene tillige gives den
endelige kompetence til at beslutte handlingsplaner på deres fagområde.
Det bør overvejes at ændre strukturen omkring Kunstrådet og udvalgene, så dette afspejles bedre.
Dansk Kunstnerråd 19. maj
